Forsiden Presse Pressemeddelelse 2008-09-18 ("Ssssch-klang")
Pressemeddelelse 2008-09-18 ("Ssssch-klang")

”Det Hemmelige Galleri” i Herning viser en udstilling med arbejder af kunstnerne Susanne Ahrenkiel og Karin Olesen i galleriet, Bredgade 5A, i perioden fra lørdag den 27. september til den 1. november 2008. Kurator på udstillingen er Poul Jupont.
 

Vi indbyder redaktionen til fernisering på
 ”SSSCH-KLANG”
lørdag d. 27. september kl. 14 – 17,
hvor kunstnerne vil være til stede.


 
To kunstnere i samklang
- Spændende udstilling på Det Hemmelige Galleri i Herning.

To stærke kvinder indtager Herning i september-oktober og signalerer vilje og vovemod. De to kunstnere, Susanne Ahrenkiel og Karin Olesen, vil udfordre og bryde grænserne til det forbudte og det uvisse. De vil udforske grænselandet mellem det usagte og det højtråbte og oplyse gråzonen mellem humor og kras anklage. Det sker med udstillingen ”Sssch-Klang” der åbner den 27. september på Det Hemmelige Galleri i Herning
"Jeg kan ikke lade være. Når jeg udtrykker mig, er det jo også for min egen skyld", siger Susanne Ahrenkiel. Hun kalder sine billeder og skulpturer for tidsrejser.
"Ser jeg på de ting jeg allerede har lavet, er det som en tidsrejse lavet af en anden, men én som jeg har kendt".

Kunstens fødekæde
"Jeg er sidste led i fødekæden", siger Karin Olesen om sin hang til at hitte spændende effekter de mærkeligste steder og lade dem indgå en form for collage, humoristiske assemblager, og dermed spidde tiden på materialer og udtryk.
Hun kan heller ikke lade være, og hun bekender åbent, at fødekæden til materialerne i mange af hendes arbejder indebærer, at hun er den sidste inden containeren, men til gengæld den første på stranden. Her finder hun mærkelige effekter, genbrug og kasserede emner eller træstykker på stranden bleget af sol, hav og vind.
"Gamle materialer ligner mennesker udsat for slid. De har gået meget igennem, men er stadigvæk hele", siger Karin Olesen.

Første fælles udstilling
De to kunstnere har deres nuværende hjemegn fælles. De bor begge på Viborg-egnen, men Karin Olesen er født i Belgien, og er uddannet inden for tekstillinjen på skolen for brugskunst i København. Mens Susanne Ahrenkiel er født i Hornbæk, og er uddannet på kunstakademiet i Geneve i Schweiz, hvor hun har boet i adskillige år.
Begge har haft udstillinger, har udført udsmykninger, og har modtaget legater og priser – og har høstet erfaringer. Det er imidlertid første gang, de udstiller sammen på Det Hemmelige Galleri i Herning. Men langtfra sidste gang, de udfordrer og provokerer med deres kunst.
"Jeg er nok lidt af en kunstnerisk terrorist", fastslår Karin Olesen, og Susanne Ahrenkiel siger om udstillingen med det særprægede navn ”Sssch-Klang”: - "Jeg ved ikke hvor vi ender. Men jeg ved, at vi går".

 

Susanne AhrenkielSusanne Ahrenkiel: Født i Hornbæk 1964. Bor og arbejder som selvstændig kunstner i Viborg.1987 – 2001 bosat i Schweiz. Uddannet på Kunstakademiet i Genéve 1991 som maler og skulptør. Blandt de seneste arbejder er i 2008 for Kulturforvaltningen og Asger Jorn Museet i Silkeborg otte træskulpturer i samarbejde med Søren Brynjolf.

 

 

 

 

 

 

 

Karin OlesenKarin Olesen:
Født i Belgien 1957. Uddannet 1979-84 på Skolen for Brugskunst, Tekstil-linien, København. Medlem af Kunstnergruppen "Den Gyldne" og Billedkunstnernes Forbund. Repræsenteret på Skovgaard Museet, Skive Kunstmuseum og Randers Kunstmuseum.