Forsiden Presse Pressemeddelelse 2011-05-29 ("Life is this moment",Franz Beckerlee)
Pressemeddelelse 2011-05-29 ("Life is this moment",Franz Beckerlee)


EN KUNSTNERS BUD PÅ ØJEBLIKKET

Måske ikke som virkeligheden er, men som multikunstneren Franz Beckerlee ser og skildrer den

-Et usentimentalt og nøgternt registrerende udsnit af virkeligheden. Nogenlunde således er de værker blevet karakteriseret, som billedkunstneren Franz Beckerlee skaber. Selv siger han, at han prøver at skildre øjeblikket og nuet i sit spontane maleri og i sine dybt originale installationer.

Det er øjeblikket, der interesserer Franz Beckerlee.

- Det der skete for længe eller for lidt siden, er for evigt forbi, og det som sker om lidt, ved vi dybest set intet om. Det eneste sande vi kan forholde os til, at her og nu. ”Life this moment”, siger han.

Det er netop titlen på hans første soloudstilling i Herning, hvor nye skulpturer og malerier kan ses fra lørdag 4. juni. Den 68-årige danske kunstner vil være til stede ved åbningen i en pause fra sin anden hjemmebane, New York

Jantelov og berømmelse

Franz Beckerlee startede tidligt med at lave skulpturer – med en baggrund som værktøjsmager. Han begyndte at arbejde med affald og forskellige af hverdagens effekter, og skabte værker, som usentimentalt og nøgternt registrerer et udsnit af hverdagen.

-Jeg var billedkunstner, før jeg var noget andet. Så kom musikken, og Gasolin og tog al min tid.

Herom siger Ole Lindboe, redaktør af magasinet Kunst: - Franz Beckerlee er en opdagelsesrejsen i denne fragtmenterede verden, hvor han styrer efter et ukendt kompas i en retning, vi måske aldrig rigtig kommer til at forstå. Hans installationer er et bud på et stykke kompliceret virkelighed, som vi hver især må afkode. Det er den udfordring, som hans kunst lægger. Besværligt men også givende.

Et verdenssammenstød

Kunstkenderen Jørn Svendsen arbejder sammen med flere af landets førende kunstnere i sit skulpturstøberi i Svendborg. Han har indgået et samarbejde med Franz Beckerlee, som skal producere skulpturer i Svendborg-støberiet, og siger om kunstneren:

-Jeg ser et verdenssammenstød, som interesserer mig.  I hans kunst mødes en zen-buddhistisk mininmalisme med en New York-storbystemning. Det er ægte og ærligt og harmonerer endda med de tatoveringer, han har på kroppen. Der er noget anderledes, noget ekstra på færde hos ham.

Franz Beckerlee havde sin første udstilling på Spinderihallerne i Vejle i 1996, deltog med en installations skulptur på den censurerede forårsudstilling på Charlottenborg i København i 2001, og udstillede her igen i 2002 og 2006. Han har blandt andet udstillet i Kina i fjor, og nu er han aktuel med den nyeste udstilling i Herning.

 x-

Franz Beckerlee CV:

2011 Det hemmelige Galleri. Herning, 2010 Gallery Lanlan, Xiamen, Kina, 2010 B&K Projects, 2007 Installation på den japanske ambassade, 2007 Galleri Tom Christoffersen m. bl.a. Claus Carstensen, 2007 Galleri North m. Mickey Livermore, 2007 Nordenfjords m. bl.a. Finn Thybo Andersen, Kirsten Dufour, Erik Hagens, Ole Tersløse, 2006 Stadens Museum for Kunst, 2006 Charlottenborgs forårsudstilling, 2005 Galleri North, 2003 Galleri North, 2002 Charlottenborgs forårsudstilling, 2001 Charlottenborgs forårsudstilling, 1999 Galleri Egelund, 1996 Spinderihallerne.