Forsiden Presse Pressemeddelelse 2012-03-12 ("Lageroprydning")
Pressemeddelelse 2012-03-12 ("Lageroprydning")

Forårskunst i Herning

Det Hemmelige Galleri sætter punktum for vinteren og åbner særudstilling.  

Efter en lang mørk, trist og sur vinter hilser Det Hemmelige Galleri i Herning foråret velkomment med et særligt arrangement. Der er dømt forår, og galleriejer Ole Sejersen har gennemgået galleriets kunstlager og sat forårspris på en bredt udvalg af arbejder af forskellige kunstnere.

Udvalget er stort af originalkunst fra såvel anerkendte som unge navne. Det skaber variation og spænding, og giver mulighed for at gøre en god handel. Både på den korte og den lange bane, alt efter ens eget temperament og tålmodighed. Galleriejeren lover under alle omstændighed mulighed for en rigtig fin oplevelse, og der stilles en god handel i udsigt.

Blandt de mange udstillende kunstnere er navne som Henrik Have Bjørn Nørgaard, Knud Odde, Leif Sylvester, Poul Jupont, Claus Rohland og Jan Wessel. Værkerne omfatter grafik, tegninger, akvareller og billeder med olie- og akryl.

Den særlige forårsbebuder-kunstudstilling varer fra 14. marts til 14. april – og så er det forår.