Forsiden Tidligere 2014-31-03 Nerveadel (Jon Erik Nyholm, Peter Larsen og Jens Kruse)
2014-31-03 Nerveadel (Jon Erik Nyholm, Peter Larsen og Jens Kruse)

"NERVEADEL"

En udstilling med maleri og grafik af Jon Erik Nyholm, Peter Larsen og Jeppe Kruse.
5. april 2014 – 3. maj 2014


Jon Erik Nyholm og Peter Larsen er afgangselever fra Kunstakademiet i København og Jeppe Kruse er deres mentor. Tilsammen dækker de tre udstillere bredt og scenevant op til Det Hemmelge Galleris forårsudstilling ”Nerveadel”.


Planer om forårsudstilling


- Fra de første planer om at mumificere Hernings kunstneriske kronjuvel i rekordlange koldnålsraderinger som en henvisning til Piero Manzonis ”Verdens Længste Streg”, der opbevares i Herning, ændrede planerne sig, fortæller Jeppe Kruse, ældste medlem af gruppen.


- Vi lavede sidste sommer en lille pilot-udstilling, mens vi udtænkte planer for denne apriludstilling, lyder det videre. Tilskåret af virkelighedens hjernerystelser, diverse kriser og storbyens nådesløse tandhjul bliver det nu et udsøgt udvalg af værker fra disse tre repræsentanter fra kunstens nerveadel.


Ny Nerveadel


-En sen nattetime efter en masse gratis ferniseringsøl stod jeg i baren på café Blomsten i Lille Strandstræde og talte med de unge akademielever Peter Larsen og Jon Erik Nyholm, fortæller Jeppe Kruser. Jeg fortalte om min forestående udstilling på ”Det Hemmelige Galleri” i Herning. Inden natten var omme, var de begge inviteret med i projektet.


Min regel om aldrig at aftale noget bindende på et værtshus, det være sig angående kunst eller kvinder, blev hermed brudt - igen. Tidligere har det resulteret i ægteskaber, pludselige børn og 30- årige lån. Denne gang resulterede det i en kunstudstilling.


Berømt diagnose


At nerveadelen kommer til byen, skal dog ikke tilskrives den tyske læge og samfundsrevser Max Nordau trods dennes berømte diagnose om degeneration, ”Entartung” i 1892:


-
De degenererede er ikke altid kriminelle, prostituerede, anarkister eller manifest sindssyge; de er ofte forfattere og kunstnere. De frembærer imidlertid de samme mentale kendetegn og for størstepartens vedkommende også de samme somatiske træk som medlemmerne af ovennævnte antropologiske familie, men tilfredsstiller deres usunde impulser med pen og blæk i stedet for med morderens kniv eller attentatmandens bombe.“


Fire år efter sad Knut Hamsun udsultet på Nørrebro i København og skrev om det nye kunstner-aristokrati, den følsomme ”hjerneadel”, der var plaget af ”indtryksomhed”. Han skriver et essay om kunstnere der, ”
kan aflure naturens skjulte hemmeligheder og udvikle enLydhørhed, der bringer en til at lide endog af Suset fra anede Atomer!“.



BIOGRAFIER:


Jon Erik Nyholm

Uddannelse:
The Royal Danish Academy of Fine Arts, 2008 – 2014,
Royal University College Of Fine Arts, Stockholm, Sweden, 2007 – 2008,
UCCA – University College For The Creative,
Arts, Canterbury, England, BA - 1st year, 2006 – 2007,
Fatamorgana, 2002

Assistent for Fotograf Asger Carlsen, 2005

Udstillinger:
2013: ”Scenery, Mirrored Translation” & Model in Leeds, UK, ”il monaco” Ringsted Galleriet, ”Beer” Byens Kro, ”Kunsten i Centret, Centret i Kunsten” Ballerup Centret, ”CON AMORE” IHi Instant HERLEV institute, ”Sculpture Illuminated” MOHS exhibit (Solo), ”Christianshavn – Kunst i Kvarteret” Overgaden, ”Landscape Blueprint” SOD, Space Of Drawings, Sommer Udstilling, ”Besøgsven/Voksenven” Det hemmelige Galleri, Herning,”Landscape Blueprint” Byens Kro (Solo).


Peter Larsen

Studerende ved det Kongelige Danske Kunstakademi 2007-2013.
I udstillingsudvalget hos Danske grafikere 2013 – 2015.

Vigtigste udstillinger.
2014: Nerveadelen Det Hemmelige Galleri Herning, Flirting, playing, eating, drinking, talking, laughing, Kunstraum, London, Clausen og Larsen på blomsten, en kunstudstilling, Blomsten, Nyhavn.
2013: Var forbi, Kunsthal Charlottenborg, København, Kunst i centeret, centeret i kunsten, Ballerup centeret, Ballerup, Afgang 2013, Kunsthal Charlottenborg, København, A selection of works (Dog does not belong to man), Galleri Lars Olsen, København, Etching Highlights, Kunsthal Brænderigaarden, Viborg.


Jeppe Kruse

Vigtigste udstillinger:
2014: Galleri Tønder, ”Nerveadelen” Det hemmelige Galleri Herning.
2013: ”Beers”, København, Hvidovre Hospitals Foyer, Byens Kro København, Cafe Blomsten Nyhavn.

Uddannelse m.m.: 
Askov-jensens Tegneskole Glyptoteket,
2002 leder af Kunstcentret på Sct. Hans og siden Baghusskolen en billedskole for psykisk sårbare i Nordvestkvarteret.

Diverse:
Udsmykning Miljøkontrollen i København, San Cataldo stipendiatet, Akademirådets støtte til udstillingsvirksomhed, Irgens- Berghs Hæderslegat, Årsplakat for Frederiksborg Amt, Udsmykning Holsbjergskolen Albertslund,

Repræsenteret i Københavns Kunstbibliotek siden 1990 
Medlem af Billedkunstnerforbundet siden 1989

Litteratur:
Artikler om kunst og psykiatri i danske og udenlandske publikationer.